Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siesta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIESTA.
49
og tankens adel, hver dag et trin op til et
rigere liv, hver dag en ruhed slebet af sjælen
— og så vågner man op tom og træt, led i
sin bedste sjæl, bundet af vane og alt, hvad
der er lavt. Man havde bygget sig et bo for
livet, men det var kun en løvhytte, og bladene
visnede, og man sad på den bare mark. Er
det ikke så rigtigt, at ægteskab og død gør
livet goldt? Er ægteskabet da ikke i sig selv
en art død, men biot des forfærdeligere, fordi
det skulde have bragt livet større fylde.«
»Ja, man drømmer så meget, mens man
er ung.«
»Og når så drømmen ikke virkeliggøres?«
»Å, så slår man af på det, når man bliver
ældre.«
»Og føler man sig så tilfreds? Er man
lykkelig?«
»Ja — så tager man det mere praktisk,
så bliver man nøjsom, ser De.«
»Javel — kan man ikke flyve, så kryber
man langs jorden. Men det er det, jeg ikke
vil gøre. Jeg kan flyve mellem ånder, der
har faret århundreder, men ikke ældes og ikke
svækkes. Og kan jeg ikke flyve selvanden,
så heller alene end at gå i åg på jorden.«
Niels Møller: Hændelser. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
