Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siesta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIESTA.
51
man så har den fornøjelse at se dem voxe og
trives, hvordan de får magt over de kejtede
lemmer og tungen på gled, så lærenemme de er.
Det er et helt forår, man føler. Man synes,
at det, der har kostet én selv år at lære,
det får de ind i et øjeblik. Og så har man
jo også sin egen erfaring, så man kan rydde vej
for dem og gøre det jævnt, hvor man selv
havde det knudret. De skulde vide, hvad
det er at se sig selv komme frem igen i
sådan små udgaver, men bare meget renere
og meget bedre. Det er en lykke, så man
næppe har rum til sit eget hjærte. Og så
ansvarsfølelsen — at man véd, det for en
stor del afhænger af én selv, om de skal voxe
frem til at blive gode og dygtige. Og den
tillid, de viser deres fader. Man bliver selv
meget bed re menneske, når man véd, at sådan
et lille væsen stoler fuldt og fast på én.
Det er som en hel ny samvittighed, man får.
Og så alt det, der bliver at spekulere på; hvad
der kan glæde dem, og hvad der kan gavne
dem. Jo, det er en rigdom, det er en lykke,
min far, ha ha! Gennem mine børn ejer jeg
hele fremtiden. De med Deres store digtere
og filosofer kommer dog aldrig videre, end
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
