- Project Runeberg -  Hændelser /
69

(1890) [MARC] Author: Niels Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KULING.

69

længe den trofasthed holdt ud, for søfolk er
nu engang søfolk, og der er langt fra havn til
havn. Vorherre bevares, han kunde såmænd
ikke sige Kristian noget på, men det var jo også
så nyt. Lad os se om et par år. For Kristian
havde nu altid været slem efter tøserne.

Forresten var det da også svært hedt dette
her. Han havde købt en hel del sager med
hjem til hende. Om Erik kunde huske, at den
gamle havde syntes, at det var meget, Kristian
tog op af sin hyre den sidste plads, de var på.
Og så var Kristian bleven lige så rød i hovedet
som en tyr. Det var bare for at købe hende
stads. Han havde både sirts til en kjole og
et sjal og et spejl og en smørbix og tallerkener
og sådannoget med hjem, og hver dag, når
han var kommen til køjs, lå han og snakkede
om, hvordan han skulde smugle det ind
derhjemme, om han skulde gemme det i sin køje,
når toldvæsenet kom ombord, eller om han
skulde se at få det op på mærset. Og så
gjorde de sjov med ham og sagde, at han
skulde da passe på, at der ikke blev for megen
sø, så alle tallerkenerne kom spaserende ned
i hovedet på smørstikkerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:02:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/handelser/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free