Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KULING.
71
for lidt siden viste Erik, og spurgte: »Nå,
er det så overmærssejl, der skal tages?«
Men Kristian havde travlt: »Rap dig nu
en kende, dit sorte asen! Nej, det er bare
klyveren denne gang.« Og så satte han kruset
for munden og slubrede kaffen ned. Erik sad
og så’ på hans tykke kinder, der ståk frem
udenfor kruset, og de grove, røde uldgarnssting
på vanterne, der dannede hjærtet og ankeret.
Han grundede på, hvordan vei Dorte kunde
se ud, og dannede i sin drengetanke et billede
af hende i lighed med en bondepige på et
kobberstik i hans faders stue.
»Nå, Kristian,« kom skipperen og sagde,
»skal vi se at få det sejl ned.«
De to gik derpå forud.
»Du skal nok se, at overmærssejl skal
ned bagefter,« sagde kokken.
Erik var ganske glad over, at han ikke
skulde være med der forude. Han hørte
hvert øjeblik søen pøse ind over boven. Nu
gav de sig til at synge åhøj derhenne, mens
de halede sejlet ned, og han kunde høre
sejldugen slå og dundre som en fjærn torden.
Han smilede af velvære som et sovende barn
og sad og stirrede på det ildrøde hul i komfur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
