- Project Runeberg -  Hændelser /
80

(1890) [MARC] Author: Niels Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemfart

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8o

HJEMFART.

en lille forsoningstale til hende, og ligesom
de kørte, stod han inde på fortovet og var så
ynkelig at se på, det skind, han havde altid
haft et godt øje til hende jo, og så havde han
måttet stive sig af og havde lagt sin hvide
handske på det snavsede vognhjul.

Harald, der også var kendelig oprømt af
den samme gode vin, morede sig lige så meget
som Mariane over den sølle fætter Hans; han
var jo så sikker i sin lykke, at han kunde føie
sig højt hævet over en medbejler, der stod
tørmundet tilbage. De sad begge og lo, til
de var komne et langt stykke uden for den
lille købstad. Men efterhånden veg latteren
for en lystig samtale om de andre gæster og
dagens hændelser, så talte Harald en tid ivrig
og fortrolig om deres hjem og deres fremtid,
mens Mariane holdt hans hånd og kun svarede
lidet, og snart efter syntes hans tale og hans
tanker at gå hver sin vej; der blev lange
pavser, og hun søgte til ham, og hans læber
fandt hendes hede mund. Hun lagde sig til
hvile i hans arm og vendte sit glade, blussende
åsyn imod ham, han tog hende til sig og
hviskede og stammede, og hun lå med lukkede
øjne og sitrede af fryd ved hans varme kind.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:02:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/handelser/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free