Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8o
HJEMFART.
ud for at røre sig lidt, Mariane blev siddende
og stirrede ligegyldig ud i rejsestalden, hvor
vognen holdt, og lyttede efter hestene, der
gumlede i krybberne og imellem slog en hov
mod stenbroen. En søvnig staldkarl gik forbi,
med den ene hånd gemt under sit forklæde
og en lygte i den anden. Lyset faldt hen
over en tilstænket holstenskvogn og løb op
ad den nøgne, smudsiggule mur. Der var
sådan en øde uhygge derude, at hun lukkede
øjnene og lænede sig tilbage. Hun hørte
kusken trampe op og ned og slå armene
sammen for at få nattekulden af sig. Så gik
han hen til hestene.
Og lidt efter kom hendes mand igen,
han åbnede vogndøren, stod et øjeblik derude,
men steg så let og sagte op i vognen, som for
ikke at forstyrre hende. Der fulgte et drag
af kold luft med ham, hun puttede sig ned i
sit forværk, og så kørte de atter.
Han satte sig varsomt til hvile, og hun
nænnede ikke at tale til ham, han kunde nok
trænge til søvn, han havde jo rejst hele forrige
nat; hun lyttede efter, om hun kunde høre
på hans åndedrag, at han sov, men han trak
nu altid vejret så let, og så klirrede de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
