Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJEMFART.
8i
tiden var i et nu blevet uafrystelig levende i
hende. Den havde ellers så længe været helt
fremmed for hende, hun kunde godt huske alt,
hvad der var sket, men det var kun med
forstanden, mere som noget, hun havde læst, end
som noget, hun havde oplevet. Det var trængt
så langt tilbage i det år, hun havde været i
farbroderens hus mellem de mange nye ansigter, og
da hun så blev kendt med Harald. Hun havde
nok tit tænkt på det; ved bordet i dag havde
hun sammenlignet den lystighed, der var, med
hendes stilfærdige bryllup for sex år siden; men
det var altid helt ude i grænsen af hendes
sjæl; hun kunde ikke mindes, det havde været
inde i midten, i hendes egne levende følelser.
Og nu kom det på en gang voxende ud
af hendes hjærterod, lyslevende fra
søvnighedens urolige mørke, og det var så- pinligt.
Hun vilde støde det fra sig, men det kom
igen, dette dvælende alvorsblik, og det førte
hver gang en hel hærskare af levende minder
med sig, bevægelser og tonefald og ord og
handlinger, som hun troede døde og glemte.
Det var, som hun havde taget en sten bort
og nu så’ det vrimle af allehånde kryb, der
næres af forrådnelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
