Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJEMFART.
8i
angst til siden, men kunde intet se — han
havde også mørkt skæg, hun måtte dog se at
få ham til at tage det af, i det mindste noget
af det — mon han kunde barbere sig selv?
Der var en kone, som kom og tilbød at
barbere Herluf, da han lå i kisten — hvor det
var uhyggeligt at se ham ligge der med det
gule ansigt og det sorte skæg, — hvor han var
udtæret; og hans hånd, hun kunde se den
endnu, præsten havde været der om
formiddagen for at berette ham, og han tog om
sølvbægret med den tynde, feberhede hånd,
å og den ubehagelige sygelugt. Og det var
tøvejr, og hun sad og så’ ud i den snavsede
sne og hørte ham stønne henne i sengen, hun
syntes, at kulden og det våde ude fra krøb
ind i stuen og op i hendes ben, og hun følte,
som om hun skulde dø og kulden gå ind i
hendes hjærte. Å, hvor det var frygteligt at
dø med det mørke bag ved og om sig. Og
den lugt, der var så ubehagelig. Og så
blomsterne, der lå og visnede på hans kiste. Der
var de gule roser, hun havde plejet hele
vinteren — det kvægede så rart at komme
inde fra ham og lugte til dem. Det styrkede
hende. Det var bedre end karbol. Hun havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
