Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tømmerpladsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TØMMERPLADSEN.
I i g
en gris og åd. »Den slagter de, når de
kommer helt ned«, forklarede Elias, »så sjokker
de landværts tilbage til skovene, og så har de
da proviant til hjemrejsen.«
Bedst som de sad og kiggede efter
tømmerflåden, duvede båden under dem, så der skød
skum fra dens side. Det var kaptejnen, der
sprang ned. Han kom til sæde agter, de
gjorde los og roede afsted.
Det var en mand af middelhøjde på et
par og tredive, temmelig firskåren, frisk og
lys i farve, med hvide tænder, et velplejet
kindskæg og bløde, dunkle øjne. Når han sad
i ro, kunde trækkene synes lidt slappe, skøndt
læberne var lukkede og faste. Mens Elias og
Henrik roede ham opad floden, var han
imidlertid overstrømmende livlig. Han smilede af
velvære, øjnene spillede ham i hovedet, og
munden stod næsten ikke stille. Det var en
skam, de havde måttet vente sålænge; der var
kommen en bekendt i besøg, og når de gode
mennesker først gav sig til at snakke om deres
rejser, sejlede de ligeså evig som den flyvende
Hollænder. Og det gik da ikke an at jage
dem fra borde. Han spurgte Elias ud, om
han nylig havde fået brev hjemmefra og hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
