Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Testamentet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TESTAMENTET.
137
en Tyrk med turban og krumsabel på hver
sin side af det lille spejl; der var de stive
stole med tremmer i ryggen og stribet betræk
og det tyndbenede mahognibord, hun havde
arvet efter sin faster. Og på væggen et par
kobberstik i falmede forgyldte rammer og en silhuet
med en stor fugtplet i hjørnet af det gulnede papir.
Hun kendte dem ud og ind, hver eneste
knast i træet og hver stopning i gardinerne,
hun havde da også haft god tid og
lejlighed dertil, sådan som hun nu i åringer havde
støvet dem af og banket dem, luftet ud
og vasket af — nu syntes hun, de stod og
gabede ad hende, tomme og døde, og hun
var vis på, de lugtede muggent og forgemt,
men hun havde bare ingen rigtig fin næse mer.
De havde været så at sige hendes bedste
venner og fortrolige i størstedelen af hendes
liv, men nu var de så kedelige. De havde
ingenting at fortælle hende, ikke andet end
at hun havde gået og puslet mellem dem dag
ud og dag ind, altid på den samme plet.
Det gamle taffeluhr stod og dikkede og dikkede.
Hun skelede forbitret hen til det. Sådan
havde det år efter år skåret tiden istykker
for hende; det var som en god ende garn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
