Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Testamentet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
TESTAMENTET.
svinkende og svansende og smiskede med sine
fine ord og fagter! Oh! det var blomster og
vers og vissevasse: Søde Maj! — forglemmigej!
— elskovsvarme — i dine arme! — Og roser
og krusemynter! ... puij! Men hun opdagede
gudskelov, hvad han var for en vederstyggelig
nærgående gris af et mandfolk. Uh, hun kunde
føie sig ganske smudsig, når hun bare tænkte
derpå.
Hun pustede og viftede med lagenet og
vejrede med dynen. Der var så kvalmt, syntes
hun. Begge vinduerne måtte op for den friske
luft. Men hvor mon nu den Henriette føjtede om?
Hun lyttede. Hvadfornoget? Troede hun
ikke, at hun snakkede med nogen ude i haven,
ligefrem ude i haven! Og ih du milde! Hvad
var det? Hun lo — hun lo såsandelig, den
utaknemlige tøs!
Den gamle dame fik klokken fat og kimede
som der var ildebrand. Lidt efter hørtes der
hastige trin og skørtesus udenfor.
»Henriette! vil du lige strax på timen
komme herind!«
»Javel! nu kommer jeg!«
»Sikken hun skingrer, den bondejolle!«
knurrede frøkenen. »Du bilder dig vist ind,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
