Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Testamentet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
TESTAMENTET.
du går og regner ud . . . Nå, så det gør du
ikke? ... Og det er den tak, man får! Du
gode Gud! Her gør man testamente bare for
hendes skyld, og så ikke så meget som ofrer
hun det en tanke!«
»Men frøken, så er det da galt, enten jeg
tænker på det eller lader være!«
»Nu våser min gås. Jeg synes, du bliver
så kæphøj på det sidste, min bedste pige.
Er det arven, der allerede er gået dig til
hovedet? Forhast dig endelig ikke, min lille
høne! Og så render hun sin vej uden videre
for at holde sladderas. Du véd, jeg har én
gang sagt, jeg vil ikke have det. Hvor var
det nu, du var henne at snakke ondt om mig?«
»Å, jeg stod såmænd bare nede ved
snedkerens hæk.«
»Nej, nu har jeg aldrig kendt mage!
Stod du og snakkede med den lange, næsvise
lømmel af en snedker, må jeg spørge? Den
tobaksrygende gavflab!«
»Nej, slet ikke, frøken. Tværtimod —
det var med hans søster.«
»Den rendetaske!« mumlede den gamle
frøken. »Sæt dig ned og tag dit sytøj. Så
kan jeg da passe på dig. Jeg er træt og vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
