Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Testamentet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TESTAMENTET.
149
da hun gik henover dem, og der dryssede
lidt sand ned på hendes dyne. Så tabte
trinene sig og der blev stille, men lidt efter
dukkede de op igen, blev stærkere, til det
påny knagede over hende, og så hørte hun
hende stige forsigtig ned ad trappen.
Da Henriette kom ind i stuen, søgte hun
hen mod sin plads ved vinduet, men frøkenen
stoppede hende.
»Ja, det var godt, min pige. Men å hør,
den kurvestol der, som du var ved at falde
over før — den står dig vist ivejen, min lille.
Det er bedst, vi får den sat [tilside, vi kan
måske sætte den ind i kammeret — nej forresten,
det er nok ligeså godt den også kommer på
loftet. Du kan vei nok slæbe den derop, du
har jo så mange kræfter. Det må du da have,
for du har jo ikke brugt dem idag. Se så,
nu står hun der og falder i amdam! Ja —
gå du kun med den, værsgo!«
»Nå, ja ja,» sagde Henriette, og så gik
hun med stolen.
Den gamle dame lå og spillede med
fingrene og ståk munden ud til noget af et
smil. Hun skulde sågu’ nok få benene rørt,
når hun ikke vilde bruge fingrene. Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
