Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Testamentet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
TESTAMENTET.
gange, — det var da altid nogen gange op og
ned ad trappen.
Hun lå nu en tid og nød den mere og
mere mutte mine, hvormed pigen gik ud og ind,
og passede på som en smed, at hun ikke tog
formeget. Engang imellem kom hun med en
lille bemærkning:
»Smæk ikke sådan med døren!«
»Ja, du kan sagtens, du med dine unge
ben!«
»Hvad var det for et rabalder, du lavede
henne på loftet?« spurgte hun engang.
»Rabalder? Å, det var bare snedkerens
kat, der var sprunget ind gennem gavllugen.
Så jog jeg den ud.«
Og hun drog af med det næste par duge.
De følgende gange Henriette kom ned,
lå den gamle dame og stirrede helt dumt
forbavset på hende. Nej, det gik da virkelig
over hendes forstand. Det stod helt stille
for hende. For Henriette var jo ikke spor af
gnaven mer. Hun gav slet ikke ondt af sig,
da hun skulde ilag med lagenerne. Ikke det
bitterste! Hun så’ ganske fornøjet ud og
ligefrem dansede henover gulvet. Og ved
Gud i himlens højeste rige, om hun ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
