- Project Runeberg -  Hændelser /
156

(1890) [MARC] Author: Niels Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Testamentet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

TESTAMENTET.

hjælpe os, hvis det gik, som præsterne prækede.
Det kom såmænd bare an på, at man var et
nogenlunde ordenligt menneske, som ikke
skyldte nogen noget. Og hun havde levet,
så hun godt kunde være det bekendt. Og
selv om hun ikke havde gået ret meget i kirke,
nå, hvad så, hun havde sit hus at sørge for, og
der var også så umanerlig langt til kirken. Og
det var da heller ikke for sent endnu. For når
man bare passede på i den sidste tid, så slåp
man ind alligevel, ikke? Hun vilde låne nogen
bøger om det, og så kunde Henriette læse for
hende og lægge det ud for hende, det måtte
hun da sagtens kunne; hun var så ung, at
hun vei ikke havde glemt sin katekisme endnu.
Og det var da det mindste, hun kunde gøre
for hende. Hun skulde jo arve hende,

Henriette vilde så gærne gøre det; hun
skulde gå lige med det samme og hente de
bøger, hun selv havde. Men nu skulde frøkenen
tage lidt af sin medicin og drikke sig et glas
vand og hvile sig en smule.

Den gamle dame følte sig langt roligere,
da Henriette var gået. Det havde lettet hende
at snakke lidt om det. Det var vist heller ikke
så farligt med hende. Nu havde hun det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:02:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/handelser/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free