Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Testamentet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TESTAMENTET.
157
helt godt igen. Det havde biot været en
advarsel om, at hun skulde tænke på det
andet liv. Og nu kom jo Henriette og læste
for hende.
Men hvordan var det dog hun trampede
deroppe på loftet! Hvad var nu det? Det
kunde da ikke være katten! . . . Nej, nu
havde hun Herren forbarme sig aldrig hørt
så galt? Nej, hun kunde ikke tage fejl. Og
det vovede sådan et skamløst kvindemenneske
at byde hende i hendes eget hus. Og
oven-ikøbet mens hun lå og var dødsens syg!
Nej hør! nej hør! . . . Hun havde så sandelig
en mandsperson oppe på loftet, det letfærdige
fruentimmer! Men hun skulde ikke dø i synden;
det kunde hun være evig forvisset om.
Henriette rystede lidt på hænderne, da
hun kom ind og lukkede døren efter sig.
Hun var hed og rød og kunde næppe bare sig
for at le.
Frøkenen lå og dirrede af raseri.
ȁ, lille Henriette, kom lidt herhen og
læg min hovedpude tilrette,« bad hun.
Henriette bøjede sig ned over hende og
puslede ved puden og gik så hen ved vinduet
med sine bøger. Hun satte sig og bladede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
