- Project Runeberg -  Haandens og Hjærnens Arbejde. Landbrug, Industri og Haandværk i Nutid og i Fremtid /
16

(1904) [MARC] [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16

»Foruden otte eller ti betydelige Fabriker er hele
Kon-sulatsdistriktet nu fuldstændig oversaaet med smaa
industrielle Anlæg, der hovedsagelig beskæftiger sig med
Tilvirkning af Landbrugs-Maskiner og -Redskaber, og de fleste af
dem har deres egne Støberier —«.

Og han tilføjer: »Byen Berdyansk kan nu rose sig af at
have den største Fabrikation af Mejemaskiner i Europa, den
kan levere tre Tusinde Maskiner aarlig.«

De her anførte Tal gælder kun de Fabriker, der har
et aarligt Overskud af mere end £ 200, og indbefatter
ikke de mange forskellige smaa Virksomheder, der ligeledes
har udviklet sig i den senere Tid — Side om Side med
Fabrikdriften. Hus-Industrien, der er saa karakteristisk for
Rusland og saa nødvendig under et Klima som det russiske,
beskæftiger nu mere end 7,500,000 Bønder, og dens samlede
Produktion blev for nogle faa Aar siden ansat højere end
den samlede Produktion af alle Ruslands Fabriker. Den
oversteg i Værdi £ 180,000,000 pr. Aar. Jeg vil senere
faa Lejlighed til at komme tilbage til dette Emne og skal
derfor ikke nu trætte med Tal, men kun anføre, at selv i
Ruslands vigtigste Fabrikegn — i Provinserne omkring
Moskov — giver Hjemmevævningen et aarligt Overskud af
£ 4,500,000, og at der i det nordlige Kaukasus, hvor den
lille Industri dog er af en senere Dato, i Bøndernes Hjem
lindes 45,000 Væverstole, som giver en aarlig
Produktionsværdi af £ 2,000,000.

Hvad Bjærgværksdriften angaar, saa har Kulminerne ved
Don — til Trods for Overbeskyttelse og til Trods for
Konkurrencen med Brænde og Nafta *) — i de sidste ti Aar givet
det dobbelte Udbytte, og i Polen er Udbyttet blevet fire
Gange større. Næsten alt Staalet, tre Fjerdedele af Jærnet

*) Ai de 124C> Dampere, som sejler paa de russiske Floder, benytter en
Fjerdedel Nafta som Brændselsmateriale og Halvdelen Brænde. Ogsaa
Jærnsloberierne og Jærnbanerne i Ural benytter væsentligst Brænde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/handhjarne/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free