Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2fi
Brændsel eller Mineralier ikke desmindre kan oparbejde en
betydelig Metalindustri. Endelig kan anføres, at
Tekstilindustrien, som det ses af Nettoimporten af Raabomuld og af
Tenenes Antal, næsten er vokset til det dobbelte i Løbet af
fem Aar.
Alt dette viser, at Italiens Ønske om at blive et
Fabrikland, stærkt nok til at tilfredsstille sit eget Behov paa
Fabrikindustriens Omraade, ikke er ren Drøm. Og med
Hensyn til de Anstrengelser, Italien gør for at komme til at
faa en livligere Andel i Verdens-Handelsmarkedet, saa er der
ingen, der ikke ved, hvilke store traditionelle Evner det har i
den Retning.
Jeg burde ogsaa omtale Spanien, hvis Tekstilindustri,
Mineindustri og Metallurgi er i hurtig Fremgang, men jeg
maa skynde mig at komme til at tale om de Lande, som
endnu for nogle Aar siden betragtedes som evige og
obligatoriske Kunder af de vestevropæiske Fabriklande. Lad os
f. Eks. tage Brasilien! Var det ikke af alle
Nationaløkonomer udpeget som det Land, der skulde avle Bomuld og
udføre det i raa Tilstand for saa at faa tilvirkede
Bomuldstøjer i Bytte? For tyve Aar siden var der i Brasilien kun
ni daarlige Fabriker med ialt 385 Tene, men allerede i 1887
var der 46 Bomuldsspinderier, hvoraf de fem alene havde
40,000 Tene. Og Væverierne med deres 10,000 Væve bragte
aarligt over 33 Millioner Yards Bomuldstøjer paa det
brasilianske Marked. Ja, selv Vera Cruz i Meksiko har, beskyttet
af Toldembedsmænd, begyndt at fabrikere Bomuld og kunde
i 1887 opvise 40,200 Tene med en aarlig Produktion af
287,700 Stykker Bomuldstøj og 212,000 Ibs. Garn. Fra det
Aar af har Fremgangen været vedvarende og i 1894 skrev
Vicekonsul Chapman, at nogle af Verdens smukkeste
Maskiner fandtes i Orizabas Garnspinderier, mens de trykkede
Bomuldstøjer »nu« som Mr. Chapman skriver, »er lige saa
gode, ja maaske endog staar over de indførte«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
