- Project Runeberg -  Haandens og Hjærnens Arbejde. Landbrug, Industri og Haandværk i Nutid og i Fremtid /
93

(1904) [MARC] [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

93

og slutter endelig med Bænken, hvor Kartoflerne spirer, og
som forøvrigt har mange andre nyttige Bestemmelser.*)

I de sidste Uger af Maj og i hele Junimaaned, naar
Eksporten er paa sit Højdepunkt, løber der en hel lille
Flaade af smaa Dampere frem og tilbage mellem Øen og de
forskellige Havnebyer i England og Skotland. Alene fra St.
Helier’s Havn afgaar der daglig 8 å 10 Dampere til London,
Southampton, Liverpool, Newcastle og Skotland. I Løbet af
25 Timer er disse smaa Skibe fuldt lastede. Der eksporteres
fra Jersey hver Sommer 50,000 å 60,000 Tons Kartofler
til en Værdi af 260,000 a 500,000 Jg, alt efter som Aaret
er. Regner vi nu det lokale Forbrug med, bliver det mindst
60,000 å 70,000 Tons, der avles paa ca. 7,500 Acres Jord.
I disse Tal er baade den tidlige og den senere Høst
indbefattet. Den tidlige Høst giver som bekendt langtfra
det kvantative Udbytte som den senere. Gennemsnitshøsten
bliver altsaa 10 å 11 Tons pr. Acre, mens den i England
kun er 6.

Saa snart man paa Jersey har faaet Kartoflerne op af
Jorden, saar man straks andet Hold Runkelroer eller den
»Tre-Maaneders Hvede« — en særlig Varietet af hurtigt
voksende Hvede. Man lader ikke én Dag gaa ubenyttet hen.
Endog paa Gaarde, hvor Kartoffelmarken ikke er mere end
én å to Acres stor, begynder man, saa snart den ene
Fjerdepart er ryddet for Kartoflerne, at saa’ anden Høst i det
disponible Stykke. Det er saaledes ikke ualmindeligt at se
en ikke synderlig stor Mark delt i fire Dele, af hvilke de
tre er besaaet med Hvede (med fem, seks Dages
Mellemrum) mens der endnu graves Kartofler op paa den sidste
Fjerdepart.

*) Man kan ikke tilstrækkelig fremhæve Kollektivkarakteren ved denne Del af
Landbruget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/handhjarne/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free