- Project Runeberg -  Haandens og Hjærnens Arbejde. Landbrug, Industri og Haandværk i Nutid og i Fremtid /
106

(1904) [MARC] [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arbejde. Nu siger de akkurat det samme om Plantningen af
hvert Frø enkeltvis. Ja, faglige Forfattere haaner ligefrem
denne Metode og dog er al den Ris, der vokser i Japan,
ikke alene plantet men ogsaa plantet ud igen.

Enhver, der tilstrækkelig betænker hvor meget mindre
Arbejde der fordres til at pløje, harve, indhegne og luge 3
Acres Jord i Stedet for én, og hvor meget mere Gødningen vil
koste til de 3 Acres end til den ene, nødes imidlertid til at
indrømme, at alt taler for den ene Acre imod de tre — selv
om man ikke engang tænker paa de nye Muligheder, der
aabner sig ved Anvendelse af Vanding og af en
Plantemaskine — et Redskab, der sikkert vil blive opfundet, saa
snart der virkelig føles Trang til det.[1]

Forøvrigt er der al Grund til at tro, at ogsaa den her
omtalte Metode vil kunne forbedres ved Hjælp af
Udplantning. I saa Tilfælde maatte man behandle Kornsorterne som
Grøntsagerne i Havebruget. Ideer i den Retning begynder
allerede at spire, efter at Kina og Japans Kulturmetoder
er blevne bedre kendt i Europa.[2]

Fremtiden, en nær Fremtid haaber jeg, vil vise hvilken
praktisk Betydning denne Behandlingsmaade af vore
Kornsorter vil faa. Vi behøver dog ikke at anstille Betragtninger
over denne Fremtid. De Kendsgerninger, der er meddelt i dette
Kapitel af min Bog, vil afgive tilstrækkelig Forsøgsbasis for
en hel Række forskellige Midler, hvorved man vil kunne
forbedre de nuværende Kulturmetoder og stærkt forøge
Produktionsmængden.

Selvfølgelig kan jeg i en Bog som denne, der ikke er
beregnet paa at være en Haandbog for Landmænd, kun give
mine Læsere nogle enkelte Oplysninger eller Vink, hvorved
de vil være i Stand til at tænke videre paa egen Haand.


[1] Se Tillæg K.
[2] Se Tillæg L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:02:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/handhjarne/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free