Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
helt har taget Teten. Alle Slags Uldklude og Affald fra
Kartningen og Spindingen i de store Uld- og Bomuldsfabriker
bliver, tilsat med lidt Bomuld, omdannet til et Klædestof,
der fra Vienne sendes til alle de store Byer i Frankrig —
20,000 Yards Shoddy eksporteres daglig — og anvendes i de
store Magasiner for færdigsyede Klæder. Der er øjensynlig
intet at gøre for Haandvæverne i denne Industri, og af de
4000 Haandvæve, der var i Gang for ti Aar siden, er der nu
kun 1300 tilbage. Store Fabriker med en samlet
Arbejdsstyrke paa 1800 Individer har taget Haandvævenes Plads,
ligesom Shoddyen har taget Klædets. Paa samme Tid
fabrikeres der Floneller, Filthatte og Hestehaarsstoffer. Men til
Trods for at den store Fabrik saaledes har erobret Vienne,
har der i Byens Forstæder og Omegn udviklet sig en
blomstrende Have- og Frugt-Kultur, hvilket jeg forøvrigt har
omtalt i Kapitel IV.
Landet paa begge Sider af Rhonefloden mellem Ampius
og Condrieu er en af de rigeste Egne i Frankrig, hvilket
skyldes de stedlige Planteskoler, Handelsgartnerier, Frugt- og
Vinhaver samt Fabrikationen af Gedemælksost. Husindustrien
gaar her Haand i Haand med en intelligent Behandling af
Jorden. Condrieux er f. Eks. berømt for sine Broderier,
hvilke endnu til Dels, som i gamle Dage, udføres med
Haanden. I l’Arbresles i det vestlige Lyons er der anlagt store
Væverier for Silke og Fløjl, men en stor Del af Befolkningen
vedbliver stadig at væve i deres Hjem, mens Panissiéres
længer imod Vest er et stort Centrum for Lærreds- og
Silkevævning drevet som Husindustri. Ikke alle disse Vævere
ejer deres eget Hus, men efter hvad der siges skal de, der
ejer eller lejer et lille Stykke Jord og holder et Par Køer, i
hvert Fald staa sig godt, og Jorden bliver som Regel
fortrinlig dyrket af disse Vævere.
Hovedcentret for hele denne Industrigren er Tarare. Da
Reybaud for 30 Aar siden skrev sin udmærkede Afhandling
n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
