- Project Runeberg -  Haandens og Hjærnens Arbejde. Landbrug, Industri og Haandværk i Nutid og i Fremtid /
171

(1904) [MARC] [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

171

Frankrig paavist, hvilke Følger den koncentrerede Industri
har haft paa Livet i de franske Landsbyer, og af Thuns
Bøger — saa vel som af flere andres — faar vi
tilstrækkeligt uhyggelige Eksempler paa, hvad der bliver Resultatet af
at samle Pigebørn i Mængdevis i Fabrikerne.

At idealisere den moderne Fabrik for derved at nedsætte
de saakaldte middelalderlige Former for den lille Industri er
selvfølgelig, for at bruge et mildt Udtryk, lige saa urimeligt
som at idealisere den sidste og forsøge at føre Samfundet
tilbage til isoleret Hjemmespinding og Hjemmevævning i hver
Bondegaard eller Husmandshytte.

Et Faktum er det fremherskende for alle Undersøgelser
af den lille Industris Liv. Vi finder det i Tyskland saa vel
som i Frankrig og Rusland. I en Mængde Brancher er
det ikke Overlegenhed i den tekniske Organisation eller
Besparelse af Arbejdskraft, som taler til Gunst for Fabriken
imod den lille Industri, men det er de heldigere Betingelser
for Produktets Salg og for Indkøb af Raaprodukter, som de
store Forhold fører med sig. Overalt, hvor denne
Vanskelighed er bleven overvundet, enten ved Sammenslutning eller
derved, at man har et sikkert Marked til sin Disposition for
Produktets Salg, ser man — forst, at Arbejderens eller
Haand-værkerens Kaar straks forbedredes, dernæst, at Industrien i
teknisk Henseende gjorde hurtig Fremgang: man fandt paa
nye Fremgangsmaader, som bidrog til, at Produktionen
forbedredes eller Hurtigheden ved dens Fremstilling forøgedes;
nye Værktøjsmaskiner blev opfundne eller nye Motorer blev
indført eller hele Indrstrien blev omorganiseret, saa at
Produktionsomkostningerne formindskedes. Overalt derimod,
hvor de hjælpeløse, isolerede Arbejdere eller
Haandværkere vedbliver at udlevere sig paa Naade og Unaade til
Grossisterne, der altid — siden Adam Smiths Tid —
aabenlyst eller stiltiende optræder alle som én Mand, naar det
gælder om at trykke Priserne ned til et Lavmaal (og dette er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/handhjarne/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free