Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAPITEL VIII.
Haandens og Hjærnens Arbejde.
Den store Kløft, der efterhaanden er opstaaet mellem Videnskab og
Haand-værk. Teknisk Uddannelse. En fuldkommen Opdragelse. Moskva-Systemet
bragt i Anvendelse i Chicago, Boston og Aberdeen. Konkret Undervisning.
Hvorledes vi nu bortoder Tiden. Videnskab og Teknik. De Fordele.
Videnskaben vilde have af, at aandeligt og legemligt Arbejde forenedes.
Dek var en Tid, da Videnskabsmændene, navnlig de, som
har gjort mest for Naturfilosofiens Udvikling, ikke
foragtede manuelt Arbejde og Haandværk. Gallilei lavede sine
Teloskoper med sine egne Hænder. Newton lærte som Dreng
(len Kunst at haandtere Værktøj, han øvede sin unge Aand
ved at udfinde de mest sindrig konstruerede Maskiner, og da
han begyndte sine optiske Studier, kunde han selv slibe
Linserne til sine Instrumenter og lavede ligeledes selv det
bekendte Teleskop, der for sin Tid var et ualmindelig dygtigt
Arbejde. Leibnitz havde udpræget Forkærlighed for at
opfinde Maskiner. Han beskæftigede sig lige saa meget med
Vindmøller og Vogne, der skulde bevæge sig uden Heste, som
med matematiske og filosofiske Opgaver. Linnée blev
Botaniker ved at hjælpe sin Fader -en Handelsgartner) med hans
daglige Arbejde. Kort sagt, for vore store Genier har
Haandværk ikke været nogen Hindring for videnskabeligt Studium,
det har snarere fremmet det. Paa den anden Side, hvis
Fortidens Arbejdere kun fandt liden Anledning til at erhverve
sig videnskabelig Uddannelse, saa fik mange af dem deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
