- Project Runeberg -  Haandens og Hjærnens Arbejde. Landbrug, Industri og Haandværk i Nutid og i Fremtid /
194

(1904) [MARC] [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194

(i det nittende eller tyvende Aar) havde solide Begreber om
Videnskabens Resultater og samtidig almindelig Kendskab til
Grundlaget for teknisk Uddannelse, samt Færdighed i et eller
andet bestemt Haandværk, hvorved han eller hun sattes i
Stand til at indtage sin Plads i Verden som manuel
Vel-standsproducent. Jeg véd, at mange vil linde, at dette Maal
er sat for højt, ja at det endog vil være umuligt at naa,
men jeg haaber, at de, som har Taalmodighed til at læse de
følgende Sider, vil se, at jeg ikke fordrer mere, end hvad der
med Lethed kan naaes. I Virkeligheden er man allerede naaet
saa vidt, og hvad der er blevet gjort i smaa Forhold kunde
ogsaa gøres i det store, hvis ikke økonomiske og sociale
Aarsager i vort jammerligt organiserede Samfund hindrede
enhver alvorlig Reform.

Eksperimentet er blevet gjort i Moskvas tekniske Skole i
tyve paa hinanden følgende Aar med mange hundrede
Drenge, og at dømme efter Udtalelser fra absolut kompetent
Side, har det vist sig at være overordentlig vellykket. Skolen
i Moskva optager Drenge i femten Aars Alderen og
fordrer ikke andet ved Optagelsen, end at Drengene skal have
almindeligt Begreb om Geometri og Algebra samt almindeligt
Kendskab til Modersmaalet. For yngre Elever er der
forberedende Klasser. Skolen er delt i to Afdelinger, den
mekaniske og den kemiske, men da jeg personlig kender den
første bedst, og da den har størst Betydning for det
Spørgsmaal, vi her drøfter, skal jeg begrænse mine Udtalelser til at
omfatte denne. Efter fem eller seks Aars Ophold i Skolen
forlader Eleven den med et grundigt Kendskab til den højere
Matematik, Fysik, Mekanik og de beslægtede Videnskaber, ja
hans Kundskaber er saa grundige, at de ikke staar tilbage
for dem, der erhverves i det matematiske Fakultet ved
Europas bedste Universiteter. Jeg havde som matematisk
Studerende ved Universitetet i St. Petersborg god Anledning til
at drage Sammenligninger med det, vi lærte der, og det der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/handhjarne/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free