- Project Runeberg -  Haandens og Hjærnens Arbejde. Landbrug, Industri og Haandværk i Nutid og i Fremtid /
214

(1904) [MARC] [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214

mere om Elektricitet end de faa Fakta, der mer eller mindre
mangelfuldt er samlet i vore Lærebøger; og
Elektricitets-theorien er ikke færdig endnu, den venter — til Trods for
de udmærkede Forsøg, der er gjort i de senere Aar — stadig
paa sin Newton. Selv den erfaringsvis samlede Kendskab til
Lovene om de elektriske Strømme var i sin Barndom, da
nogle faa dristige Mænd, til Trods for anerkendte
Videnskabsmænds Advarsler, nedlagde et Kabel paa Bunden af
Atlanterhavet.

Udtrykket »anvendt« Videnskab er ganske vildledende,
fordi Opfindelsen i de fleste Tilfælde langtfra at være en
Anvendelse af Videnskaben tværtimod skaber en ny
Videnskabs-gren. De amerikanske Kæmpebroer var ikke noget Eksempel
paa Theorien om Spændkraften bragt i Anvendelse; de kom
for Theorien, og alt hvad vi kan sige til Gunst for
Videnskaben er, at Theori og Praksis paa dette særlige F^elt har
udviklet sig parallelt, gensidig støttende hinanden. Det var
ikke Theorien om Eksplosivstofferne, der førte til Krudtets
Opdagelse. Krudtet var i Brug Aarhundreder før Gasarternes
Aktion i et Skydevaaben blev underkastet videnskabelig
Analyse, og saa fremdeles. De store Processer i Metalurgien,
det elektriske Lys, ja selv de meteorologiske Forudsigelser,
som virkelig maatte kaldes uvidenskabelige , da en gammel
Søulk, Fitzroy, begyndte paa dem — alle disse Ting kunde
nævnes som Illustrationer for min Paastand. Der gives
selvfølgelig en Mængde Tilfælde, hvor Opdagelsen eller
Opfindelsen kun er en slet og ret Anvendelse af den videnskabelige
Lov som f. Eks. ved Opdagelsen af Planeten Neptun:, men i
de langt overvejende Tilfælde er Opdagelsen eller Opfindelsen
iwidenskabeliy ved sin Fremkomst. Langt snarere horer den
ind under Begrebet Kunst — Kunst er i Færd med at gaa
forud for Videnskaben, hvilket Helmholtz saa klart har
fremstillet i et af sine populære Foredrag — og først naar
Opfindelsen er gjort, kommer Videnskaben for at forklare den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/handhjarne/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free