Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23<S
Læseres Opmærksomhed paa \V. E. Bears Værker (Journal
of the Agricultural Society, 1888; Quarterly Review, 1888;
British Farmer, etc.) samt paa D. H. Ansteds og R. G.
Latham’s udtømmende Værk: The Ghannel Islands, third
edition, revised by E. Toulmin Nicolle (London rAllen] 1893).
Mange engelske Forfattere, dog absolut ikke de her
nævnte, er tilbøjelige til at forklare Jerseys Held paa det
agrikulturelle Omraade med det heldige Klima og Jordens
Frugtbarhed. Hvad Klimaet angaar, kan det ikke nægtes, at
den aarlige Solskinsmængde er større paa Jersey end noget
Steds i England. Den varierer fra 1842 Timer aarligt
i 1890) til 2300 Timer i 1893) og overstiger saaledes
den største Mængde Solskin, som findes i England, med
ca. 186—336 Timer om Aaret (det usædvanlig høje
Maximumsaar 1894 ikke medregnet). Maj og August Maaned synes
at være de mest begunstigede (Ten Years of Sunshine in the
British Isles, 1881—1890). Men for at komme tilbage til
Ansted’s og Lathams netop anførte Værk vil jeg citere
følgende deraf: »Uden Tvivl er der paa alle Oerne, navnlig paa
Guernsey, Mangel paa Solvarme og paa direkte Paavirkning
af Solstraalerne om Sommeren, der ikke kan være uden
Indflydelse, og i den sidste Del af Foraaret blæser der
vedholdende en kold, tør østlig Vind, som absolut maa hæmme
Vegetationen.« (,Pag. 107.) Enhver, der har tilbragt blot
nogle faa Uger i den sidste Foraarstid paa Jersey, vil af
Erfaring vide, hvor sand denne Udtalelse er. Desuden er der
den bekendte Guernseytaage, og »som Følge af Regn og
Fugtighed lider Træerne af Meldug og Rust saa vel 50111 af
forskellige Slags Bladlus.«
De samme Forfattere skriver, at Blodferskenen »paa Grund
al utilstrækkelig Varme om Efteraaret« ikke trives paa
Friland, og at Aprikosen lider ved »de fugtige Efteraar og de
kolde Somre«, og saa fremdeles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
