Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Første Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Men, lille kære Haase, Barnet forsikrer Dig
jo netop om, at hun er lykkelig!»
«Nej, Paps, jeg havde virkelig ingen skumle
Planer imod din Porte-monnaie, jeg mente blot, at
min Lykke først blev rigtig varig, naar jeg kunde
gøre Dig og Moder glad... Naa, Du store
Egoist, er Du saa fornøjet?»
«Barn, Barn, hvor længe var Adam i Paradis.»
«Ikke en Time længere end Eva.»
«Aa, Snak, jeg mener bare, at der nok
kommer en Adam, og han er lige ved os, som
vil tage min Solstraale fra os... Du er snart
nitten Aar, lille Doris.»
«Saa har jeg endnu nogle dejlige Aar, som
jeg rigtig vil nyde sammen med Eder, hvor ingen
skal faa Lov til at tage mig fra Jer, I to kære
gamle, som jeg holder saa meget af.»
I det samme saa hun ud over Vejen, der
snode sig op til Villaen.
«Vi faar fremmede, Paps, Du har skarpere
Øjne end jeg, hvem kan det være?»
«Lille Tosse, kan Du ikke gætte bedre, det
er Rudolph og Doktor Meyer; de lovede at
overraske os en Morgenstund, og der ere de; se, de
svinger med Hatten, den ene af dem danner en
Raaber af sine Hænder, hvad er det, han siger?»
«Jeg kan ikke høre det, de ere saa langt
borte, kan Du, Mor?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
