Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Andet Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bytte til Tuen, der langsomt skal voxe til et
Bjærg.»
«Min gode Meyer, De er Fantast! Lad os
holde os til Jorden, de høje Bjærge, De taler om,
kan vi dødelige ikke naa at skabe — tænk blot
paa Babeltaarnet. Der findes ganske vist flinke
Folk iblandt os, men lidt maa vi dog overlade
til Vorherre... jeg har stor Angest for
Overvurdering af Evner... Naa, Dem naar jeg nok
ikke at erobre for Handelsstanden, men en flink
Fyr vil De blive, hvor i Verden De saa faar
Plads.»
Rudolph og Doris havde talt sagte sammen,
og dog havde hver især af dem fulgt denne
Samtale.
Doris glædede sig, naar Paps traf paa nogen,
som havde Interesse af at sætte sig ind i hans
Tankegang og Taalmodighed til at høre paa hans
smaa Angreb paa Kunstnere og Videnskabsmænd
kontra Handelsstanden; han benyttede enhver
Lejlighed til at komme frem med dem, maaske
netop fordi han satte Kunst og Videnskab højt
— men til Trods for disse uskyldige Angreb,
var han altid villig til at støtte dem, hvor hans
Rigdom gav ham Anledning dertil.
Rudolph tænkte med Glæde: «Han vinder
Terrain, ja, den Fyr holder alle af.»
«Det er Skade, Hr. Grosserer, at De ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
