Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Tredie Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Han samlede Blomsterne op, ikke en fik Lov
at ligge paa Jorden, saa bøjede han sit Ansigt
tæt ned imod dem, og da han hævede Hovedet
var han ikke længer bleg, en klar Rødme bragte
Liv i de alvorsfulde Træk og Øjnene lyste af
Glæde.
Med hurtige Skridt ilede han op ad Bakken,
Doris var gaaet ham i Møde.
«Velkommen til «Nizza», Doktor Meyer, De
maa rigtig skamme Dem, saa længe det er siden,
De var her; Fader har savnet Dem, ja, han har
længtes efter Dem; jeg trode, De havde glemt os.»
«Glemt Dem!» Han sagde ikke mere, men
hendes Ordstrøm standsede pludselig; det Blik,
der fuJgte det lille Udraab, sagde mere end
tusinde Ord, dog derom var ’han aldeles uvidende.
Hun gik foran ham, han fulgte efter ind i
Dagligstuen, hvor Fru Haase sad og strikkede.
«Hvor Paps vil blive glad, Moder, her har
vi Doktor Meyer.»
«Nej, er det virkelig Dem! Jeg trode, De
var rejst bort fra Landet uden at tage Afsked;
naa, jeg skulde skænde, men det gør jeg ikke,
dertil er jeg alt for glad, kom nu og sæt Dem
ned . . . fortæl os saa, hvorledes De har tilbragt
den sidste Tid.»
«Kære Fru Haase, det gaar mig som Marie
Stuart skrev i sit smukke Digt, da hun forlod
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
