Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Tredie Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
hende; hun havde en Følelse af, at den maatte
brydes, Ord kunde hun ikke finde, saa trak hun
lidt i Tæppet, der laa paa Bordet, og Vasen,
som var fyldt med Blomster, væltede, og Vandet
løb ned i hendes Skød. Hurtig rejste hun sig
op, han stod strax ved hendes Side for at raade
Bod paa det lille Uheld.
«Hvorledes blev den væltet, det var da ikke
mig, som gjorde det?» spurgte han.
Hun gav sig til at le: «Nej, Dem var det
ikke, men hvorfor var De saa tavs, De plejer
ellers at have saa meget at fortælle,» sagde hun
lidt tvungen.
«Var det min Tavshed, der væltede Vasen?»
spurgte han spøgende.
«Netop ... ser De, Doktor Meyer, saadan
en milelang Tavshed har noget højtidelig ved
sig, som et almindeligt Ord ikke har Mod til at
afbryde, men en væltet Vase, en lille Styrtesø,
har intet Ansvar, den kaldte Dem tilbage fra
Skyerne ned til os andre Hverdagsmennesker.
Saa længe de smilte, lod jeg Dem have Ro,
men da der pludselig kom tunge Skyer paa Deres
Pande, saa vækkede jeg Dem, de mindede mere
om Skærsilden end om den syvende Himmel.»
«De har Ret, Frøken Haase — den syvende
Himmel har ikke længer Plads til mig — det
var meget alvorlige Tanker, De rev mig bort fra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
