Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Femte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Hvad var der dog hændet, som havde
fremkaldt denne Storm?
Haase gentog langsomt, men med en skærende
haard Stemme, som vilde han ridse hvert Ord
ind i Doris’ Hjærte:
«Hendes Søn»! det bliver han aldrig, hør
mine Ord og forstaa dem rigtig . . . Du er mit
eneste elskede Barn, og dog vilde jeg heller se
Dig ligge i den sorte Kiste, før jeg gav Dig til
en Jøde.»
«Jøde,» gentog Fru Haase med klangløs
Stemme.
Haases Træk blev mildere. «Jeg haaber, at
jeg har taget Fejl af Rudolphs Opførsel og af
dine Ord, hvorledes skulde det være muligt for
ham at vinde dit Hjærte uden at have søgt det.
Jeg har aldrig set ham vise Dig større Godhed,
end han viste din Moder og mig. Det er
Rudolph, som bærer hele Skylden, han kendte
min Avertion, han skal staa mig til Regnskab
for, hvad han her har gjort.»
«Rudolph faar at forsvare sig selv, for ham
bliver det en let Sag, han har dit Hjærte, men
Meyer, som Du saa ofte forsikrede om din
Godhed, som Du flere Gange har sagt om: «Gid
Vor Herre havde givet mig en saadan Søn,»
ham har Du forstødt uden Grund; han er det
ædleste, det bedste Menneske, jeg har kendt, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
