Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Femte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
længe før jeg selv vidste det, har jeg elsket ham,
skønt jeg først blev rigtig klar paa min Følelse,
da jeg saa ham lide . . . o g, ser Du, Fader, jeg
kan ikke, som Du, træde min Kærlighed under
Fod i samme Øjeblik, jeg hører, at han har en
anden Tro, hvor dybt det end smerter mig, saa
længe han har det samme trofaste Hjærte.
«Din Kærlighed!» Med Guds Hjælp er Du
ene om den. Hvem siger Dig, at han, der er
saa optaget af sine Trosfællers Lidelser, skulde
have opdaget din barnagtige Følelse for ham og
dele den —, nej, Barn, Du skuffer Dig! Jeg er
villig til at tilgive ham, at han er trængt ind i
vort fredelige Familieliv, jeg tilgiver ham, at han
er Jøde, jeg tilgiver ham alt — — naar hans
Fod blot aldrig mere vil komme her i Huset,
naar blot Du faar Ro til at glemme din
Daar-skab, Du er jo kun et Barn endnu.»
Hun gik et Skridt nærmere ind til sin Fader:
«Du siger, at jeg er et Barn, det mener Du
ikke, jeg er en Kvinde med en Kvindes Hjærte
og Vilje. Du har intet set til denne Vilje, Du
kender den ikke, men jeg føler i denne Stund,
at jeg har den, og intet i Verden vil kunne bøje
den, naar den følger min Overbevisning; kæmp
ikke imod den, Far, det er til ingen Nytte.»
Saa blev hun pludselig blød og gik tæt ind
til ham, som vilde hun lægge sit Hoved paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
