Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sjette Kapitel.
Med hurtige Skridt gik Meyer og Rudolph
bort fra «Nizza»; ingen af dem sagde et Ord,
enhver af dem havde nok at tænke paa,
Tavsheden ligesom bredte et Slør over, hvad de
ønskede at skjule, og som de frygtede vilde skille
dem ad.
Nu vidste Meyer, hvad det var, der havde
berøvet ham Vennens Fortrolighed, som havde
draget en skarp Linie imellem dem, der ligesom
dannede et Skillerum.
Længe havde han været blind for, hvad der
bode i hans eget Hjærte, og denne Blindhed
havde gjort ham uvillig til at granske efter, hvad
Rudolph søgte at skjule. Nu vidste han, at
Vennen havde fredet om sin unge Kærlighed,
som man freder om en lille Fugleunge, man ikke
nænner at tage ud af Reden — selv ikke for at
kæle for den, ja næpçe tør se paa, for ikke at
skræmme den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
