Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
forkælet Søster, for ham, hvis mindste Ønsker
han søgte at opfylde.
Da Forfølgelserne imod Jøderne voxede,
og-hans Trosfæller maatte lide Uretfærdighed,
Grusomhed og Had, der truede deres Existents, og
de maatte kæmpe for Tilværelsen, for selve Livet
— da blev Bægeret for fuldt — de tusende smaa
Ofre, han som Læge og Menneske bragte de
ulykkelige, var ikke nok til at give ham Trøst
— en uforstaaet Længsel blev Herre over ham,
og han bukkede under for Fristelsen og ilede ud
til «Nizza»; først da blev hans Øjne pludselig
aabnede for hans Hjærtes Følelse, og han sagde
til sig selv:
«Det er en ny Lidelse, der rammer mig, en
Lidelse for hele Livet, men Gud være lovet, den
rammer kun mig, hun er uberørt af den . . .
Kun nogle flygtige Dage vil jeg nyde den Lykke,
som selv saa haabløs en Kærlighed skænker, og
saa vil jeg forlade «Nizza» og min Fødeby —
der er ulykkelige Jøder nok, hvor jeg tager hen,
som jeg kan ofre mig for — jég skal sagtens
finde en Gerning, som det er værd at leve for.»
Nu var alt blevet ganske anderledes, han
var ikke ene om Kærligheden, ikke ene om
Sorgen — han vovede ikke at se til Siden, han
syntes, Rudolph havde Ret til at drage ham til
Ansvar og i dette ene Tilfælde følte han sig fejg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
