Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6i
Meyer vendte sit blussende Ansigt imod
Rudolph:
«En sand Kvindes Kærlighed kan trodse alt:
Tid, Adskillelse og Angreb, hun har blind Tillid
der, hvor andre tvivler. Nej, min Ven, i
Kærlighed er Kvinden trofast; den tungeste Sorg, der
kunde ramme mig, var Visheden, at jeg ejede
din Kusines Hjærte; den korte Lykke, en saadan
Overbevisning kunde skænke mig, vilde hun
komme til at betale med tusende Taarer, hun er
for ung til en saadan Kamp, Gud bevare hende
for den; vi Mænd kan bære meget, hende vilde
den knuse . . . netop fordi jeg hører til den
forfulgte Nation.»
«Jeg tror, Du tager hele Sagen for alvorlig;
Doris er et Barn, eller i et hvert Tilfælde en
romantisk ung Pige, hun føler varmt i Øjeblikket;
men hendes Moders Bønner, hendes Faders Vilje
vil udøve en uimodstaaelig Indflydelse paa hende,
hun vil sørge over sin første Kærlighed, men
det vil blive en Barnesorg, den vil snart være
over . . . Jeg siger dette for at trøste Dig,
da Du jo véd, at et Ægteskab imellem Eder er
en Umulighed. At bringe Onkel til Fornuft og
til Erkendelse af dit virkelige Værd, den Sag
paatager jeg mig —; naar man staar paa saa fast
en Grund, som naar man skal fremhæve dine
gode Sider, er det et let Arbejde.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
