Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
for sig selv, vil forvandle sig til Kraft og
Opofrelse i hans Virksomhed; de syge og bedrøvede
vil vinde, hvad han tabte, en Salonlæge bliver
han aldrig; hvor Nøden er størst — der ligger
hans Gerning.»
Meyer rejste sig og aabnede Vinduet, Rudolph
trak sig ængstelig tilbage, han vilde ikke forstyrre
hans Ro.
Det var et langt Blik, han kastede op til
Himmelen, saa fuld af Tro og Kærlighed, at
Rudolphs Øjne fyldtes med Taarer.
«Gud vil være ham naadig — det føler, det
véd jeg —,» sagde han halv højt — «en saadan
Bøn maa naa Himmelen.»
Vinduet blev atter lukket, og Rudolph gik
langsomt hjem; den gærende Uro havde lagt sig,
han følte, at Vennen havde en Klippe at staa
paa, der ikke vilde vakle under ham i Kampens
Stund.
«Hvorfor blev han ikke født af kristne
Forældre? — Hvilken begejstret kristen Præst vilde
han ikke kunnet være!» Saa gik han til Ro —
og Natten bragte ham Søvn og Hvile.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
