Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Syvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Grossereren var paa kort Tid bleven meget
gammel, det joviale, godmodige Ydre, havde faaet
et Præg af Utilfredshed, som misklædte ham i
høj Grad. Doris var tilsyneladende forvandlet til
et Ismenneske, der ikke havde Interesse for nogen;
men inde i hende gærede og sydede det, som i
en Brænding, der var Modstand og Kamp —
Sejr og Nederlag — den gamle og den unge
Kærlighed kunde ikke mere faa Rum i hendes
Hjærte; hun syntes, de vare Fjender, som til
sidst vilde lægge hinanden øde. Hvor tit
havde hun ikke siddet med Pennen i Haanden
for at gøre sit Valg; hvor ofte havde hun
ikke været paa Vejen for at opsøge sin
Kærlighed og sige til ham: «Jeg har brudt med
Fortiden, Fremtiden hører Dig til.» Men altid
var der et usynligt Baand, som drog hende tilbage
til de gamle i Hjemmet, der havde været først
om at elske hende, som havde værget saa trofast
om hendes Barndom og Ungdom — som ikke
kunde undvære hende. I første Øjeblik syntes
hun, at der siet intet Valg var — den, som havde
hendes Hjærte, ham hørte hun til; men hun lærte
snart, at man har Pligter, ved Siden af
Fordringer — og at det er svært at svigte sin
Barnepligt. Det var ikke Faderens strænge Øje,
der holdt hende tilbage — hun kendte ikke til Frygt
— men Moderens blege Kinder og sorgfulde Blik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>