Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Syvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6o
Hvor hun længtes efter at føie hendes Arme
om sit Liv, at turde lægge sit Hoved til hendes
Bryst og græde til hun ingen Taarer havde mere.
Men i Begyndelsen af sin Kamp havde hun selv
skudt de ømme Kærtegn fra sig, selv berøvet sig
den eneste Trøst, der fandtes for hende.
«Kæl ikke for mig, Moder,» havde hun sagt,
«offer ikke din Kærlighed paa mig, den hører
Fader til; han maa ikke tro sig alene, Du maa
staa ved din Ægtefælles Side, jeg vil ikke
berøve ham et Haarsbred af din Kærlighed — ikke
en Gang i hans Indbildning, jeg véd, at han
trænger til Dig . . .; min Kærligfied skal være
mig nok. Moder, se ikke paa mig med de
Øjne, jeg maa være kold og rolig, ellers bukker
jeg under i denne Kamp, som jeg maa stride
ene; Du ser, han giver mig ingen Støtte, han
anser det for Uret.»
Rudolph kom ofte paa «Nizza», han betragtede
det som sin Pligt, men han fik ikke stort Udbytte
af disse Ture; selv Onkelen følte ingen Glæde
over hans Besøg, han kunde ikke tilgive Neveuen,
det Bedrag, han havde gjort sig skyldig i, som
havde haft saa skæbnesvangre Følger for dem
alle. Tanten tog nok venlig imod ham, men hun
kunde ikke mere glæde sig over noget; hun
hørte ikke til de Kvinder, der græde eller jamre,
hendes Sorg var stum, hver Klage, hun fremkom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
