Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Syvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Si
med, vilde hun synes var en Anklage imod dem,
hun elskede højst paa Jorden; formaaede hun ikke
at forsvare dem og mildne Livet for dem, saa
kunde hun tie.
Dog, denne Tavshed fra alle Sider var en
Ulykke, hver af dem levede sit eget Liv,
kæmpede sine Kampe og forpuppede sig i Sorgen.
Rudolph saa det og vidste, at den Vej
hverken førte til Forsoning eller Fred; han
besluttede først at tale med Onkelen, han vilde
forsøge at vinde hans Fortrolighed tilbage, forsøge
at indtage sin fordums Plads i hans Hjærte, og
alt hvad Kærlighed og Taalmod kunde yde, gav
han, uden at der tilsyneladende blev lagt Mærke
dertil.
Saa, en Aften, da han sad ude paa Verandaen
og røg sin Cigar, kom Haase ud til ham og
satte sig ved hans Side. Først lod den unge
Mand, som om han ikke lagde Mærke til Onkelen
og udsendte den ene Røgsky efter den anden,
saa hørte han en undertrykt Hulken ved sin
Side, og i samme Øjeblik slyngede han Armen
om ham og lagde Hovedet til hans Bryst, akkurat
som Doris plejede at gøre.
«Onkel, min kære gode Onkel, tal med mig,
som i gamle Dage, Du har ikke en trofastere
Ven end mig.»
«Men Du bedrog mig alligevel . . . jeg véd
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
