Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Syvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
ham en stor Forpligtelse, og selv ikke din Uvilje
kunde forhindre ham i at tale med hende og
klare deres Mellemværende. I samme Øjeblik
han havde tilbudt hendé sin’ Haand, var han
bund&n af Æren, saa var det hende, der maatte
afslaa dén, han kunde ikke trække sig tilbage
. . . Ikke sandt, Onkel, det maa ligge klart, selv
for Dig, som hader ham?»
«Jeg trode en Gang, jeg forstod ham saa
godt, han gjorde Livet lyst for mig, han kunde
gaa ind paa en ældre Mands Egenheder og
Interesser, ja, Rudolph, han var nær ved at
stikke Dig ud hos mig. Nu véd jeg, at jeg aldrig
har forstaaet ham; kan Du bevare Tilliden til
ham, saa vil jeg ikke søge at berøve ham den,
han kan trænge til en Ven i disse for Jøderne
saa haarde Tider; men jeg er færdig med ham.
Havde jeg blot mit Barn tilbage! I Længden kan
jeg ikke leve uden hendes Kærlighed — hun er
min Sol, uden hende er det koldt i Verden. Ser
Du, Rudolph — det værste er, at der er kommet
ligesom noget fremmed imellem min Hustru og
mig5 ingen af os har Mod til at tale frit ud; der
er et ømt Punkt, som vi ikke tør røre ved, og
det piner mig mere end alt andet. Du maa jo
have lagt Mærke til, at her er alt forandret, her
er et koldt og trist Hjem, det er ikke mere det
gamle «Nizza».
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
