Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Tiende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io8
følte han dog, at hans Fremtid vilde være
ødelagt uden hende.
Han kom dødtræt hjem efter Dagens Arbejde
og var lige sunken om paa en Stol, da der blev
ringet stærkt paa Dørklokken; der blev lukket
op, og en bleg, fattig udseende Mand traadte ind;
han kunde se, hvor anstrængt den unge Læge var,
og stod undselig og drejede paa sin Hat; det
var en kristen Mand.
«Doktoren maa tilgive, men jeg tror, Barnet
dør; hun der hjemme, sagde, at der var ikke et
Øjeblik at spilde, og, ser Doktoren — det er
nu vort eneste, jeg tror ikke, Moderen bærer det
Tab.»
Meyer rejste sig med Besvær.
«Nu kommer jeg, min gode Mand, det er
vel Halsen, det er galt med?»
Saa forsynede han sig med de fornødne
Instrumenter, og lige, da han vilde gaa, saa han
— det saa længselsfuldt ventede Brev ligge paa
Bordet; han tog det i Hast, et Øjebliks Fristelse
til blot at kigge i det kom over ham, men han
puttede det ulæst i Lommen og fulgte Manden.
Da han traadte ind i den fattige Stue, saa
han strax, at her var ikke et Minut at tabe,
Barnet kunne næppe faa Vejret, det var
Strubehoste. I samme Øjeblik, han saa Faren, blev
hans Ryg rank, hans Øjne klare og hans Haand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
