Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Tiende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
09
fast. Han tog Barnet ud af Sengen, og efter de
nødvendige Forberedelser gjorde han det
skæbnesvangre Snit, *og kort efter rakte han Moderen
det lille Barn, som ikke vilde have undgaaet den
visse Død, dersom Snittet blot var kommet en
halv Time senere.
Der var Angest, der var Graad, og der kom
Tak til Gud og til hans Sendebud, da Barnet
laa i sin lille Seng og smilede til Moderen. I
det Øjeblik saa man et Glimt af Lykke i hans
Blik, saa faldt han sammen igen og gik kun med
Møje hjem, og der gik en lille Stund, før han
formaaede at tage det dyrebare Brev op af
Lommen.
«Hun er min, hun er min!» sagde han, da
Seglet var brudt, hans Haand rystede, og
Bogstaverne gik i ét for ham, men da han havde
læst det til Ende, var hans Øjne fulde af Taarer.
«Jeg tager hende fra Fader og Moder, jeg
kan ikke andet, for mig er hun Livet; og dog
staar det smertelig klart for mig, at havde hun
aldrig set mig, vilde hun være bleven langt
lykkeligere; nu faar hun kun Kamp og Sorg, det
kan selv min grænseløse Kærlighed ikke fri hende
fra; men om jeg var stærk nok til at ofre mig
selv, da kunde jeg ikke mere frelse hende, ogsaa
i hendes Forældres Hus vilde Sorgen naa hende,
jeg kan kun bringe Ulykke over alle dem, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
