Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Tiende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
jeg Dig, mit elskede Barn, han er den af os,
der lider mest, det er jeg overbevist om.» Og
hun rejste Datteren op og trykkede hende til sit
Hjærte.
«Farvel, dyrebare, trofaste Moder! Han maa
ikke vente paa mig. Gid jeg kunde skjule for
ham al den Sorg og Kvide, jeg bringer med til
vort nye Hjem.»
«Gud være med Dig og velsigne Dig, mit
Barn! Glem aldrig Herren — saa vil han heller
aldrig glemme Dig!»
Fru Haase fulgte ikke sin Datter uden for
Døren — hvor Faderen ikke var, der skulde
Moderen heller ikke være.
Men skjult bag det tætte Fortræksgardin
stod Haase og stirrede efter sit eneste Barn. Da
hun var steget i Vognen, forekom det ham, som
om Graven havde lukket sig over hende; han
skjulte Ansigtet i Hænderne og græd højt som
et Barn. Saa huskede han paa sin Kone og
aabnede Døren — hun stod udenfor og ventede.
Han sagde blot det ene Ord: «Alene!»
«Nej, ikke alene, vi to gamle har Vorherre,
og saa, Haase, har vi vort stakkels bedrøvede
Barn; om vi end ere skilte, har vi hende dog,
og Du vil — selv i det fjærne — vaage over
hende og have et Øje med al deres Færden; rent
tabe dem, det kan vi ikke, kære gamle Paps.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
