Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Ellevte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ellevte Kapitel.
Solen skinnede og Fuglene sang, men det
kunde ikke sprede det tunge truende Lufttryk,
der lig en Blodsky hang over Landet. Det var
ikke fremmede Fjender, der hærjede Byen med
Ild og Mord, det var Landets egne Sønner og
Døtre, som overfaldt deres egne Landsmænd,
Jøderne, med Haan og Spot, plyndrede deres
Huse og jog hele Familier i Landflygtighed. Og
Solen skinnede rolig og mild, som faldt dens
varmende Straaler over Kærlighed og Velsignelse,
skønt den oplyste Vanære og Rædsler.
Men der var ingen, der følte den skrigende
Modsætning saa dybt som en ung Mand, der
med faste Skridt forlod Kirken, der laa i Midten
af Byen, og fra hvis Spir det gyldne Kors —
Fred over Jorden — lyste i Solen. Han var
klædt i Ornat og hans Holdning og hele Ydre
stod i harmonisk Forhold til den højtidelige Dragt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
