Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Tolvte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
kærlig syslede om ham, var ham en daglig
Bebrejdelse. Pludselig standsede Graaden, og han
sagde med noget af "den gamle Energi:
«Hvorfor bedrog Du mig, hvor turde Du fri
til mit Barn, uden at sige os, at Du var Jøde?»
«Kære Fader, jeg har aldrig frit til Doris,
det giver jeg Dig mit Æresord paa. Hun tog
Fejl, jeg vilde kun bede hende fortælle Dig, at
jeg hørte til den Nation, som Du hader, da din
Hustru kom med Frokost til mig og afbrød mine
Ord — det var Grunden til Doris’ Fejltagelse.»
Der gik et Lysskær over Haases Ansigt, og
hans Øjne, som næsten havde været udtryksløse,
fik Glans. Nu var der kommet formildende
Omstændigheder til en Forsoning, som han med
Begærlighed greb, og han lod Naade gaa for Ret
— han vilde hellere end gærne tilgive, — naar
det skete uden Ydmygelse fra hans Side.
I det samme traadte Fru Haase ud, hun
havde genkendt Meyers Stemme. Hun saa først
paa sin Ægtefælle, og da hun havde læst i hans
Øjne, favnede hun sin Svigersøn og sagde
bevæget: «Hvorfor er Doris ikke med?»
«Jeg vilde forsøge at bringe hende Lykke
og Fred —, en Skuffelse vilde knuse hende —
derfor skjulte jeg min Gang til «Nizza» for hende.»
«Tag Vognen, Meyer, og bring hende hurtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
