Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Pebersvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Og den Aften faar naturligvis hendes Passiar
ingen Ende. Jeg lader hende taalmodig sluse ud
med alle sine gamle kendte Historier. Hun
spiller paa sin Fløjte, jeg paa min:
«Jeg er fri!» jubler det i mig. «Der er ingen
Kone, der fordrer Umuligheder af mig; ingen
Børn, der ser surt til mig, fordi jeg ikke vil gøre
dem til Pyntedukker og Modejunkere og mig
selv til en Bedrager. Og paa den anden Side
— kender jeg mig selv? Vilde jeg maaske blive
en Tyran, et hjærteløst Uhyre som han, der i
Dag stod bandende og skældende lige over for
den lille frygtsomme Kone?
Hun saa ud som lutter Mangel og Sult,
mens han bugnede af indbildt Storhed og
Vellevnet.
Her lever Du i uforstyrret Ro; der er ingen,
Du kan gøre Uret imod, og ingen kan gøre Dig
Uret. Lykkelige Mand, Værelset er dit!»
Prangel kastede et triumferende Blik rundt
paa os alle; men længst hvilede det paa Lotte,
der saa ud som en Svane, rustet til Kamp. Saa
sænkede han atter Blikket og rystede sørgmodig
paa Hovedet.
«Ja, paa saadan en Aften er jeg Sejerherre!
Men har jeg sidst været i et Hus som dette,»
han saa sig om i det hyggelige Værelse, «saa
vender Bladet sig; jeg samler ethvert lille Træk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
