Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Pebersvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Jeg ventede, trods hans urokkelige Tillid, et Lyn,
et Skrald, et, jeg véd ikke hvad; men næppe
gav hans Trin Genlyd paa Trappen, før en
Buldren af smaa Fødder lod sig høre over mit
Hoved. I det samme blev Døren reven op, og
friske, glade Børnestemmer raabte:
«Er det Dig, Fader I Aa, som vi har ventet
paa Dig.»
Og der blev en Omfavnen og Kyssen paa
Trappen, saa jeg trode, de havde revet ham i
Stykker.
«Hvor er Moder!» hørte jeg ham sige med
halvkvalt Stemme.
«Her, min Ven!» svarede en blid Røst.
«Jeg kan jo ikke komme til for de smaa. De
bad om at blive oppe, til Du kom hjem, og nu
belønner de mig ved at tage det første Kys, som
jo dog med rette tilkommer mig.»
Saa hørte jeg et glad Latterkor, Børnene
buldrede ind, Døren blev smækket i, og jeg stod
ene tilbage i Mørket.»
Prangel tørrede sin Pande; han var bleven
varm af den usædvanlig megen Tale. Moder
sukkede dybt, og Lotte rejste sig for at lade
Rullegardinet gaa ned; Solen skinnede lige ind.
«Men jeg sidder og opholder dem!» sagde
Prangel paa sin sædvanlige stille Maade, i det
han rejste sig. «Jeg véd sandelig ikke, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
