Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
«Blive vred! Som kunde jeg blive vred for
noget i Aften.»
Saa gik hun ind; men Hans blev tilbage;
han satte sig paa en Bænk i Syrenlysthuset og
tænkte paa, hvor inderlig han havde elsket hende,
siden de vare Børn; og nu endelig havde hun
givet ham sit Ord, vel ikke paa den Maade,
han havde ønsket, men paa hendes Vis, og det
maatte han jo nøjes med.
Medens han saaledes sad i sine egne Tanker,
kom to af Bønderkonerne ud i Haven for at
trække frisk Luft og satte sig paa en Bænk bag
ved Lysthuset.
«Det er underlige Tider, man lever i,» sagde
den ene.
«Saadan en Ungdom! Naar jeg tænker paa
mig selv som Pige og saa ser mig om blandt
disse Pyntedukker, saa faar jeg rigtignok slemme
Tanker.
Se nu blot til Ellen, hvor ilde hun ter sig!
Snart smisker hun for den ene, snart for den
anden af de unge Karle, og sværme gør de jo
ogsaa om hende som Fluer om Sukker. Endda
skal det undre mig, om en eneste af dem vil
hende noget, naar det kommer til Stykket.»
«Det bli’er knap nok,» sagde den anden;
«hver vil helst ha’e en frisk plukket Rose af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
