Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Ellen en Tyr. Det var dog for gal en Lignelse.
Saa tog han sin Hue og gik for at møde hende.
Han kom ikke langt, saa hørte han en munter
Stemme, der raabte:
«Se, Goddag, Hans! Har Du endelig sovet
Rusen ud? Du kommer vel hjemme fra?»
«Saa omtrent; men hvad Rusen angaar, maa
jeg vel før spørge, om Du har sovet den ud,
Ellen?»
«Jeg véd ikke af nogen Rus at sige; det
skulde da være, fordi jeg talte over mig til en
vis en.»
«Talte over Dig! Er det dit Alvor, Ellen?»
«Om det nu er det, véd jeg ikke; men jeg
tror, det kan gaa saa galt, at det bli’er det.»
«Du er nok ikke kommen rigtig til Dig selv
efter Gildet. Var det anderledes, maatte jeg
tale et Par Ord i Alvor med Dig.»
«I Alvor! Gud forbyde det, Hans; jeg véd
intet værre, end naar Du taler i Alvor. Gør
Dig endelig ingen Ulejlighed; Du véd, min
Taal-modighed er ikke af Smedejærn.»
«Min heller ikke, begynder jeg at forstaa!»
svarede Hans og blev blussende rød. «Det var
netop det, jeg vilde fortælle Dig, hvis Du kan
lægge lidt af Spøgen til Side, saa Du er i Stand
til at høre paa mig i Alvor.»
«Jeg skal maaske have Skænd og Bebrejdelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
