Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
«Det var løjerligt, en anden en vilde være
glad for den; men det var jo det, jeg sagde, Du
er sær, og jeg faar vel tage Dig, som Du er.»
«Ja, lad os endelig ikke begynde med at
undersøge hinandens Fejl, Jeppe, saa bliver der
for meget at gøre, det er der Tid nok til, naar
vi først er gifte. Men nu maa jeg hjem; min
Frøken var ikke rask, da jeg gik; jeg burde vel
være bleven hos hende, men jeg tænkte nok;
jeg traf Dig i Aften, og syntes, det nu kunde
være paa Tiden at klare alt mellem os. Saa
faar jeg altsaa, hvad jeg peger paa, Jeppe f
Smukke Klæder, Kjoler, Baand og Forklæder?
Jeg faar køre i din nye Vogn, naar jeg vil? Og
Mo’er og jeg faar hver Dag sidde i Stadsestuen,
og Du vil aldrig skænde paa os eller lægge os
et Halmstraa i Vejen, det lover Du?»
«Det lader sig nok udføre,» sagde Jeppe,
som fik han noget i den gale Hals.
«Og Du vil aldrig lade mig høre, at jeg kun
var en fattig Tjenestepige, hører Du, Jeppe?»
«Det lader sig nok udføre.»
«Og vi ser kun frem, ikke tilbage. Jeg kan
ikke lide at se tilbage; der er altid noget, der
angrer en, altid noget, der har Brist. Du har
vel holdt af en, før af mig, Jeppe?»
«Nej, Ellen, kun af Dig!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
